Erling Frederiksen

Billedhugger, grafiker og maler

"Jeg vil kalde Frederiksen en realistisk kunstner, men hvad dækker begrebet "realist" for os i dag. Vi har mange former for realisme. Der er vores gamle bekendte "socialrealismen", og nu møder Frankrig med "socialistisk realisme". Den nonfigurative bevægelse regner sig i allerhøjeste grad for realistisk, da den ikke vil tillægge billedernes farver og flader andre egenskaber end at være farver og flader. Som det fremgår af dette, er det vanskeligt at fremkalde forestillinger hos andre ved at karakterisere med betegnelser, selvom de synes ganske ligetil.

Realisme dækker for mig noget jordbundent, noget nærværende, lige fra at gribe en ting og holde om den, og til at erkende dens egenskaber i forhold til andre ting, men det dækker også en holdning over for andre mennesker; at man vedkender sig et menneskeligt fællesskab og respekterer fællesskabets love. At være realist kan ikke være et programpunkt, men en livs erkendelse, en måde at leve på, et forhold til menneskenes livsbetingelser.

Fører vi begrebet realisme i forbindelse med malerkunsten, dækker det ikke blot en motivverden eller afsluttes med motivets naturalistiske genkendelighed, vi er alle, både kunstneren og beskueren, afhængige af materialets sproglige muligheder. På billedfladen existerer der en form for lovmæssighed, der ikke er identisk med den naturalistiske konstatering, men gennem en erfaringsrække, ved en mangesidig analyse fastholder de krav til existens, som vore erfaringer i naturen har givet os. Kun ved til det yderste at underordne os disse krav kan vi frigøre vor billedskabende fantasi, udtrykke os sandt og forståeligt." Dan Sterup-Hansen i en karakteristik af Erling Frederiksen i tidsskriftet Dialog, 1952.


Erling Frederiksen
NID: 4132

Erling Frederiksen
NID: 4136

Erling Frederiksen
NID: 4134

Erling Frederiksen
NID: 4132

Erling Frederiksen
NID: 4131

Erling Frederiksen
NID: 4130

Erling Frederiksen
NID: 4129

Erling Frederiksen
NID: 4128

Erling Frederiksen
NID: 4127

Erling Frederiksen
NID: 4126

Erling Frederiksen
NID: 4125

Erling Frederiksen
NID: 4124

Erling Frederiksen
NID: 4123

Erling Frederiksen
NID: 4119