Kollektion: Billedspejl

I de år Seppo Mattinen var bosat i Rom så han i sine værker virkeligheden gennem ”et romersk filter”. Han var optaget af livet i det pittoreske Trastevere, og senere hen også i mindre turistede kvarterer, af scenerier og optrin i gaderne og på de små pladser, i metroen og bussen, og af strandlivet ude på kysten. Det folkelige, farverige og italienske. Selv når motiverne er hentet i Norden, er det som om lyset i billederne stammer fra Italien. Man kan sige, at køligheden og melankolien fra nord bringes sammen med farverne fra syd. Dette ses også i de samtidige og på sin vis tidløse skildringer af ungdommelige kærestepar i Borghese Parken filtret ind i hinanden iført halvgennemsigtigt tøj eller midt i et kys. Hjerteligheden, varmen og lysten til at skabe fortættede fortællinger er i det hele taget medlevende og til stede overalt i Seppo Mattinens oeuvre. Hans blik på verden er underfundigt, skævt og er altid åbent for at lade fantasien og drømmen være til …         

Det er Roms store bygningsværker og hele denne bys historie, hvor man helt konkret går rundt i lagene af tid og foranderlighed, der er med i fortællingerne - skildret med et såkaldt betydnings-perspektiv, hvor de vigtigste ting og begivenheder bliver malet større end de mindre vigtige. Men også andre himmelstrøg er med. ”Fata morgana” hedder et stort oliemaleri, der måler 2 x 2 meter. Det viser en kvinde i bikini stående i en pool placeret midt i ørkenen med en tørstig palme i nærheden. Sandt eller en hallucination? Det er både sensuelt og gådefuldt. Et andet billede bærer titlen ”Anticoli Corrado” og er et stort smukt oliemaleri af et byrum uden mennesker, med en plads og et lille springvand og med bjerge i baggrunden. Der hviler et gyldent lys over bygningernes okker murværk, og himlen er malet med en dyb blå ultramarin. I andre billeder tilføjes af og til et grønt element i form af en trækrone, et rødt element i form af en T-shirt eller et par badebukser. I billederne findes en udsøgt og taktil farveholdning malet med laserende penselstrøg. Han ynder brugen af prikker eller punkter, der med egne skygger bryder ensartetheden i de monokrome flader som i en form for pointilisme. Først og fremmest er det dog eviggyldige fortællinger om mennesket i hans og vores samtid, der bærer historierne i malerierne, og som vi som beskuere møder og oplever. De er fanget eller gengivet midt i en kompleks handling, i et mentalt eller mellemmenneskeligt rum - en sanset billedlighed. Malerierne fremtræder æstetiske, etiske og fabulerende ... og med stor præcision og et dejligt lune.