Kollektion: Erland Knudssøn Madsen

Hanstedreservat XX
Erland Knudssøn Madsen

Billedhugger, maler

Født 1942

Han begynder fra bunden hver gang, og det er en ny bund hver gang, et nyt afsæt i livsprojektet. Hvad går det ud på? Svarene herpå er måske lige så forskellige som værkerne; men de rummer i alle tilfælde nye udforskninger af elementære skulpturmæssige problemstillinger.

... Læs mere ... Læs mere

På udstillingen "Punktpanelet", vinteren 2006 i Clausens Kunsthandel, udstillede han en række bemalede relieffer i formspændt finer, dvs. finerplader, der på en eller anden facon havde fået en bøjning, og på hvis overflader der var slebet, pudset, malet hug, strøg, kruseduller. Flere af reliefferne havde små udbygninger, nissefødder eller glemselshylder. Reliefferne svævede lidt ud fra væggen; det angav en tøven i anslaget, før farvemusikken rigtigt satte ind på fladerne, og pointerne begyndte at danse en stille vals.

Det var årstidernes vekslende vejr og lys, vi så, det var Madsens roterende billedalmanak. Det føg med sne, duftede af græs og knitrede af visne blade. Det danske år er en lykkepose. Eske K. Mathiesen

Medlem af Kammeraterne, Jylland og Vrå-udstillingen.

Væsentlige udstillinger: KE 1963. Kunstforeningen Thy 1972. Skovgaard Museet i Viborg 1975. Vendsyssel Kunstmuseum 1985. Kunstmuseet Køge Skitsesamling 1987. Randers Kunstmuseum 1987. Veksølund 1995-2010. Heltborg Museum 2007.


Læs mindre

Værker ikke længere til salg