Sort på hvidt: Ordene har klang af sanddruhed, ærlighed. Og af noget ukrukket, folkeligt. Springet fra middelalderens Biblia Pauperum, fra inkunabierne, kistebillederne, flyvebladene og skillingstrykkene til 1900-tallets grafik er ikke uoverkommeligt.
... Læs mere
... Læs mere
Redskaberne og materialerne er de samme. Træsnittet er en demokratisk kunstform. Den er ikke pralende og kan produceres billigt.
Både det ene og det andet passede Jane Muus, da hun kom i gang som kunstner. Sort og hvidt blev for hende en rig palet. Hun har arbejdet med de skæreste gråtoner, med smældende silhuetvirkninger, med skumringsmørkt og dagklart. Mediets begrænsning blev for hende dets rigdom. Hun går altid efter grundformen i motivet, med samme sikre instinkt som en gammel seglskærer. Hendes billeder ligner ikke andres. Hendes originalitet er indlysende.
Eske K. Mathiesen i bogen "Jane Muus", udgivet af Sophienholm, 2000.
Uddannelse: Kunstakademiet (Aksel Jørgensen), 1936-42. Atelier Andre L'Hote, Paris, 1947-49.
Medlem af Den Polykrome, Corner og Kammeraterne.
Væsentlige udstillinger: Salon d'Automne, Paris 1948. International Graphic Exhibition, Petit Palais, Paris 1949. IIIe Mostre Internationale di Bianco e Nero, Lugano 1954. International Wood cut Exhibition, Victoria and Albert Museum, London 1954-1955. Kunstnerforbundet, Oslo 1974. International Grafik Biennale Frechen 1977. Å-Udstillingen 1979.
Læs mindre