Ole Sporring
Kollektion: Med Blyant
Udstilling
11.
januar
–
15.
februar
2025
Kunstner
Ole Sporring (1941-2019) repræsenteres på udstillingen med et udvalg af blyantstegninger fra 1960’erne og frem. De fremtræder med en enorm detaljerigdom. Landskaber og by-billeder fremstår med en sikkerhed… rent og stærkt. Motiverne er hentet i vores fælles hverdag. Det er mennesker midt i deres gøremål på stranden, i bjergene, ved isboden eller det er kvindefigurer skildret i forestillede landskaber med vandhuller eller på kanten af en afgrund. Også dyr på savannen og fugle i flok eller svæv, samt skildringen af livet i forstaderne og inspirationer fra rejser, er bærere af den civilisations-kritik, som træder frem i værkerne, og de genkendelige figurer som skyformationer, græsstrå og klipper virker sammen med en billedkunstnerisk optagethed af hvornår blyantstregen ”ligner” eller måske egentlig bare ”er”. Abstraktionen og refleksionen over hvordan vores kommunikation virker, virker sammen med en disciplin, et håndværk og en kæmpe fortælleglæde.
... Læs mere
Mette Sterup Hansen
Læs mindre