Kollektion: Svend Danielsen
Papirarbejder, skulptur, installation, fotografi, performance og musik
Åbenheden, spontaniteten og legen med maleriets muligheder for fremtrædelse, repræsentation og tilstedeværelse er kendetegnende for Svend Danielsens værkpraksis. Han er optaget af teksturen, farven, dybden og af rytmen og linjerne. Men hans arbejder er også en utrættelig og vedholdende beskæftigelse med billedkunstneriske udsagn i et væld af medier og materialer, som papirarbejder, skulptur, installation, fotografi, performance og musik.
De tilsyneladende løse og henkastede motiver undergår en slags forvandling, kontekster ændres, og i de bedste af værkerne ses en knivskarp og præcis komposition på fladen. Intet er for fint eller for hverdagsagtigt til Svend Danielsen. Gennem årene har han i sine værker vist os at anslaget og tilløbet til værket sagtens kan rumme kimen til noget afgørende og vigtigt. Som en blyantsskitse der er ”tættere på” det vi opfatter som ”det egentlige” – og på kunstneren. Hvis man som Svend Danielsen tør, kan flygtigheden komme til, og vi kan pludselig stå overfor et værk, hvor der er luft og lys - åndedrag - og godt at være... Han standser op i tide og giver plads til mødet med beskuer
Læs mindre