Erik Hagens

"Arbejdstegning" står der stemplet på en tegning. Er det en koket replik til museernes sære, brutale omgang med Goya- og Rembrandt-tegningerne før i tiden? – en bringen kunsten hen i en anden sfære, en vellyst ved at rive tegningen væk fra det æteriske, vi forbinder kunsten med.

Indholdet er brutalt nok, hunden ligger tilfreds med den sønderbidte hare mellem forpoterne, men tegnemåden er så forklarende og redelig, at man ikke forbinder noget tvetydigt med skildringen. Det er det, der kendetegner Erik Hagens' udtryk, han går ingen genveje, springer ikke over nogle steder. Han er en udførlig fortæller. sh