Harald Leth

Hvor som helst vi færdes, vil det opmærksomme øje fæstne sig ved den lovmæssighed, der kendetegner naturens fremtoning: sandbundens riflede flade under vandets bølger, skyformationernes bøjen sig for vinden i vældige spændte buer, løvmassernes tunge fald, der tvinger grenene nedefter, til deres spændthed afbalancerer tyngden. Overalt møder os et levende spil, der stadig går ud på at oprette balance, og som med kræfter og modkræfter skaber naturens lovbestemte arabesker og former.

Vi ser, hvordan lys og skygge veksler, og hermed farverne på ganske bestemte måder. På tingens former samler reflekserne sig i bestemte systemer, betinget af planernes stilling til lyset. Vi fornemmer, at overalt i det spillende liv er der sammenhæng og lovmæssighed: rytme.

Harald Leth i artiklen "Kunsten og naturen" fra 1950. Optrykt i den af Henning Jørgensen redigerede samling af Leths artikler "Se selv", Chr. Ejlers forlag, København.