Rasmus Nellemann

Andre Breton skrev engang om Picasso, at han elskede gråtoner. Det gjorde Rasmus Nellemann også, men han gjorde det nu hverken for Bretons eller Picassos skyld, men for den finstemte billedmusik, man kan frembringe med dem. Den klinger så rent i et af hans mindre kendte billeder, et litografi fra de første år, Kalkvognen, hvor den hvide vogn med sine tunge træhjul står på pladsen mellem de mørke skure efter endt arbejdsdag og lyser.

Og med dette lys vækker den de grå og mørke farver omkring sig til et stemningsfuldt stykke skumringsmusik. Man bliver ikke Picasso af at elske gråtoner; men Nellemanns stilfærdige billede holder man af, fordi han så åbenlyst er sig selv i det og får det beskedne motiv til at fremstå som et klenodie. ekm