Reidar Magnus

Grafiker og maler

Reidar Magnus var norsk. En sart mand. Han arbejdede på Grafisk Skole i slutningen af tresserne. Vi vidste ikke meget om ham, andet end at han var medlem af Cobra, hvis man egentlig kunne være det, og var påvirket af sine oplevelser under krigen. Han repræsenterede alle unoderne inden for litografi. Han lærte os alle genvejene, de tekniske tricks, at turde acceptere de uventede udtryk. Han kunne begynde med et oplag på 30 stk. og ende med to tilfredsstillende tryk.

Fordi man bemærkede det liv, der var i hans nærhed, og den evne, han havde til at lære fra sig, ansatte Kunstakademiet ham som en slags docent. Al hans anarkisme og frimodighed forsvandt. Nu skulle det være rigtigt, det han lærte os. Kort efter sprang en gammellungetuberkulose op, og vi skulle alle gennemlyses. Det tog så meget på ham, rædslen for at have smittet en af os, at han kort efter døde. sh


Reidar Magnus
Litografi
NID: 1593

Reidar Magnus
Spansk kone
Litografi
NID: 1592