Mikkel Olaf Eskildsen
”Anthemion” (2)
Normalpris
6.000 kr
Normalpris
Udsalgspris
6.000 kr
Stykpris
pr.
Indrammet i hvidpigmenteret træramme
Gouache på papir
Lavet 2024
Titlen ”Anthemion” er navnet på særlige ornamentale udformninger som indgår i oldgræsk arkitektur, både som enkeltstående skulptur på toppen af templer kaldet Akroterion, som relieffrise og som maleri på vaser. Det velkendte design består af en række udstrålende kronblade oven på et fundament af to spiraler. Anthemion er et symmetrisk stiliseret blomsterbillede udviklet af de gamle grækere fra den egyptiske og asiatiske form. På dansk kaldes det en Palmette og ses ofte i friser skiftevis som kaprifolier og lotuspalmer. Det er et ornament som har udviklet sig og ændret form igennem tiden, men synes altid at bære den oprette blomstervifte i midten.
Jeg har som udgangspunkt arbejdet med mit eget design, uden at tænke på den græske form. Under færdiggørelsen af de to gouachetegninger har jeg fundet et slægtskab med det græske blomsterbillede og taget noget velkendt som jeg bygger videre på.
I den oldgræske kultur er der også en forårsfest eller blomsterfest, som jeg nævnte for dig, kaldet Anthesteria, som foregår i tre dage i februar omkring fuldmåne, hvor hver dag består af forskellige handlinger.
Grunden til jeg nævner festen er ikke fordi jeg vil gengive den, men ser det som inspiration til at lave mit eget lignende indhold med forskellige arketypiske symboler, der som blomsten og frugten gælder til hver en tid.
Flere motiver bliver del af en helhed, en gruppe, eller klump, hvor beslægtede former på flere ark hænger sammen. Det skal være en proces af motiver, der forandrer sig, noget transformerende. Billederne skal variere som en historie over tid, en slags kalender, kan man sige, ligesom dagene er forskellige, men samtidig også ligner hinanden. Der ses antydning til det i de to færdige tegninger som er ens, men alligevel ikke. Altså en verden af samme æstetisk og sirlighed, funderet på en struktur, en plan eller slags cyklus/ceremoni, der bærer et serielt forløb.