Kollektion: De drømme vi sår og høster

Barndom: 
På udstillingen De drømme vi sår og høster viser hun fotografiske og konceptuelle værker. Fortællingerne går helt tilbage til de første år af hendes liv og reflekterer i enkle billeder, sætninger og ord over familiære og sociale forhold. ... Læs mere Et sted står følgende: when I saw you I knew you were mine. Det er skrevet på en lap papir og monteret ved siden af fotografiet af et spædbarn, der sover med en sut i munden. Det kunne være (eller er) Eva Tind selv. Et andet sted står: Before I was born out of a door of a plane/ This is how (I looked)/ you saw me.  Ordene ledsager to fotos af det Air France fly, Eva ankom til Danmark med og er monteret under glasset. På denne vis nærmer hun sig sin historie og lader billeder og ord støde sammen og lader fortid og nutid kommentere hinanden.  

Sølv: 
Et andet spor i udstillingen er forsølvede genstande ’Souveniers fra Nordkorea’ og fotograferede og bearbejdede sølvpapirslandskaber. Skulpturserien ’Souveniers’ er inspireret af et fænomen, der var udbredt i Danmark i 1960’erne og 1970’erne med at forsølve en lille barnesko og stille den frem, som var den et smykke, eller en fetich. Genstandene er indsamlet og købt på en rejse til Nordkorea, det sted Eva Tinds koreanske far er født. Det velkendte bliver forsølvet, derigennem tilført værdi, gennem selve sølvbelægningen, men også ved at blive foreviget. Samtidig sker der en disconnetion, fra dets oprindelse, sølvet bevarer formen, og ideen om genstanden, selv om genstanden er indeni, er den nu urørlig. Cd'en kan aldrig afspilles igen, nuancerne i stenens overflade ikke iagttages, den lille pind med det nordkoreanske flag er blot et flag uden motiv, og er gennem udviskningen gjort universel.
Med dette i erindring fremhæver Eva Tind samt udstiller - eller spørger til - hvordan objekter og historier er knyttet sammen, og fremkalder for os et landskab som ikke findes… Eller et imaginært landskab gennem bearbejdningen af de store “fotografiske” sølvpapirslandskaber mellem forestillede eller fiktive verdener.          
 
Mødre: 
I centrum af det tredje spor på udstillingen er tomrummet mellem to kvinder. De er fuldstændig fremmede for hinanden og har som oftes aldrig mødt hinanden, men deler det mest dyrebare: et barn. I adoption er der altid to mødre, der er adskilt af ét enkelt stykke papir, adoptionsbeviset. Der findes en mor før og en mor efter, og de deler et hjerte, et barn. Ofte mødes de to kvinder aldrig. Eva Tinds mødre har aldrig mødtes, nu optræder de for første gang i et ligeværdigt rum, fotografiets rum.  Dét at have to mødre udfordrer naturligt den konventionelle opfattelse af moderskab. Barnet de deler er ikke til stede, men det er alligevel dét, der forbinder dem.

Adoption betyder ”at tage til sig som sit eget” og på latin: adoption ”at vælge til”. På udstillingen har Eva Tind valgt at vise en række fotografiske portrætter af mødre. Hun har sammenstillet dem parvis og fælles for dem er forbindelsen mellem dem som henholdsvis ”biologisk” og ”adoptiv” mor. Eller en ’liv’- og en ’adoptiv’- mor. Mødrene eller fællesbarnet har selv valgt hvilket billede de ønskede at indsende og er således med til at skabe værket. På denne vis forbinder hun gennem sit kunstneriske arbejde, og i arbejdet med at fremkalde det udeladte, brudstykker af en historie.